Quantcast
Channel: Personligt – nanabech
Viewing all articles
Browse latest Browse all 80

En hård landing

$
0
0

 photo taskedimser.jpg

Ja, så forsvandt jeg igen. For hulen. Og denne gang var det ikke bare sommerferiehjerne. Fredag morgen vågnede min kæreste nemlig op med feber og udslæt og efter en tur hos den lokale læge og en hel dag, hvor det bare kun blev værre, ringede vi til vagtlægen om aftenen. Vi fik besked på at komme ind og lidt før midnat, var han indlagt på akutafdelingen. Lidt af en mavepuster. Specielt for ham selvfølgelig, men jeg har altså også  rendt rundt med hovedet under armen lige siden – og med en knude af bekymring og ‘av’ lige midt i brystet. Weekenden har stået på køreture frem og tilbage mellem Mols og Århus, forskellige prøver, der stadig ikke er svar på, tankerne om en praktik, der starter i morgen og så en fødselsdag midt i det hele.

Min søde, søde familie endte heldigvis med at stable en rigtig dejlig fødselsdag på benene – lidt mod oddsene faktisk, med mit humør, men vejret var virkelig med os, jeg har fået noget rigtig dejlige gaver (og har stadig nogle stykker til gode) og så kan man jo heldigvis både sms’e og snappe selvom man er indlagt ;).. Så efter en rigtig fin søndag på terrassen er jeg tilbage i Århus nu. I en tom lejlighed og med et tårn af vasketøj, som jeg helt klart ikke når igennem i dag. Men mandag er alligevel fin. For jeg har hentet min fødselsdagsgave til mig selv på posthuset, om lidt skal jeg ud og besøge Christian og så er jeg helt vildt spændt på at starte i praktik i morgen. I morgen! Jeg glæder mig så meget til at komme i gang og så tror jeg faktisk også, at det er meget fint, at jeg kommer ud af lejligheden og får noget at lave, indtil Christian bliver udskrevet. Der var heldigvis rigtig gode nyheder i dag, men JESUS, for en rutsjebanetur det har været siden fredag.

Såeh. Nu ved i det, ikke? Og skal vi så krydse fingre for at tredje “I’m back” på tre uger er den famøse lykkens gang? Jeg har i hvert fald en masse ting at vise jer!

vesterhav3

The post En hård landing appeared first on nanabech.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 80